I 2010 er det frivilligt om man vil vaccinere sine dyr.
(5/2 2009) Ejer kan selv vaccinere sine dyr mod bluetongue i 2009
Vaccinationer mod bluetongue er i 2009 lovpligtigt. Det betyder, at alle besætninger skal have deres dyr vaccineret.
Ejer kan selv vaccinere sine dyr.
Ved vaccinationen mod bluetongue type 8 i 2009 er det blevet muligt for ejer selv at vaccinere sine dyr, ligesom han kan vaccinere mod andre sygdomme. Herved bliver det lettere for besætningsejere at få sin besætning vaccineret, både de dyr der er på fold samt de nyfødte dyr der skal vaccineres i løbet af sommeren og efteråret.
Ejere og ansatte, der har modtaget instruktion fra sin dyrlæge og har erfaring i at indgive medicin og/eller har været på et medecinkursus, kan selv kan vaccinere sine dyr lovligt.
Ifølge regler fra 2007 er det tilladt besætningsejere og deres ansatte at indgive bestemte former for medicin til sine dyr, hvis de inden 1. februar 2007 havde mere end 6 måneders sammenhængende praktisk erfaring med pasning af fødevareproducerende eller pels dyr, herunder indgivelse af medicin. Eller hvis de har gennemgået et godkendt kursus i indgivelse af lægemidler til fødevareproducerende dyr og pelsdyr.
Disse kurser afholdes af de praktiserende dyrlæger, og tilbydes de nye landmænd på landbrugsskolerne.
Ejer skal forinden have modtaget instruktion og anvisning i brugen at det pågældende medicin fra sin dyrlæge, anvisningen skal også gives skriftlig.
Vaccinationen mod bluetongue følger også disse regler for håndtering af medicin.
Ejere kan bestille vaccinen hos sin dyrlæge. Dyrlægen kan herefter udlevere vaccinen, eller bestille vaccinen hos Dianova, der sende vaccinen direkte til besætningsejer.
Registrering af vaccination
Ejer skal selv registrere vaccinationen i CHR, dette kan ske ved direkte indtastning eller ved at sende lister til RYK.
Ejer skal opbevare optegnelser af vaccinationen. Af disse optegnelser skal dyre nummer (CKR-nr) at dyret er vaccinationsdato fremgå.
Em kopi af besætningslisten med vaccinationsdatoer vil være tilstrækkeligt. Optegnelserne kan også opbevares elektronisk, eventuelt i Dyreregistrering.
Optegnelserne skal opbevares i 5 år.
Kvæg skal være vaccineret inden den 31. maj 2009. Kalve af malkekvægracer der er født efter den 31. marts skal vaccineres inden de er 4 måneder. Kalve under 30 dage kan ikke vaccineres.
Får og geder skal vaccineres inden den 31. juli 2009. Lam og kid der er født efter den 31. marts skal vaccineres inden de er 4 måneder. Lam og kid under 30 dage kan ikke vaccineres.
(5/2 2009) Vaccination mod bluetongue i kødkvægsbesætniger 2009
Alle dyr i besætningen skal være vaccineret inden den 31. maj 2009. Kalve under 30 dage kan ikke vaccineres.
Vaccinationer mod bluetongue i 2009 er lovpligtig, og det betyder, at besætningerne skal vaccinere deres dyr.
Ejer kan selv vaccinere sine dyr mod bluetongue ligesom han kan vaccinere og indgive medicin mod andre sygdomme. Ejer skal ligeledes selv indberette vaccinationen til Kvægdatabasen.
Ejer kan bestille vaccine direkte hos sin dyrlæge. Denne kan udleverevaccinen direkte, eller lave en rekvisition på vaccinen, hvorefter ejer får vaccinen tilsendt. Dyrlægen behøver ikke at have været i besætningen i de sidste 3 måneder. Der kan ske udlevering af vaccine til flere måneder af gangen.
Det bedste tidspunkt for vaccination af besætningen er så tæt op mod sommeren som muligt, herved opnås den bedste dækning af dyrene mod bluetongue, Dyrene kan i år vaccineres før de flyttes til sommerens græs arealer. Hvis der er mange sene kælvninger i besætningen, vil det uden tvivl være en fordel at vaccinere disse kalve hen over sommeren. Dette anbefales kraftig da de pågældende kalve vil blive beskyttet mod sygdommen. Samtidig vil bluetongue vil få sværere ved at sprede sig, hvis de fleste dyr er vaccineret.
Ejer står også selv for indberetningen af vaccinationen. Dette kan han gøre direkte i Dyreregistrering, eller ved indsendelse af bluetongue vaccinationslisten til det lokale RYK-kontor.
Udskrifter fra Dyreregistrering giver overblik over, hvilke dyr der er vaccineret. På de samme udskrifter kan der samtidig noteres, når der vaccineres. Der kan også dannes udskrift på, hvilke dyr der skal vaccineres indenfor en bestemt dato. Datoen er selvvalgt.
Vaccinationskampagnen i 2009 skal efter planen begynde i starten af februar. I denne omgang skal der vaccineres i hele landet. Det gælder både allerede vaccinerede dyr, som skal vaccineres én gang, mens de øvrige skal basisvaccineres og således vaccineres to gange med ca. en måneds mellemrum.
Flest muligt skal vaccineres i foråret
Det skal sikres, at dyrene er bedst beskyttet af vaccinen i perioden, hvor der er størst risiko for smitte dvs. sommer og efterår. Det betyder, at der skal vaccineres flest mulige dyr om foråret indtil april, maj, og juni måned.
Det vigtigt at få vaccineret så mange nyfødte dyr som muligt i perioden, hvor der er størst risiko for smitte. Der vil dog i vaccinationskravene blive taget højde for nyfødte dyr på fold, så det ikke bliver nødvendig at hjemtage og vaccinere nyfødte dyr, hvor det er meget besværligt.
Danmark har fastsat starten på den mittefri periode.
Den mittefri periode har virkning fra den 1. december 2008, og gør det muligt at flytte kreaturer, får, geder og andre modtagelige dyr ud af landet til bluetongue serotype 8 virus frie lande/områder på særlige betingelser.
Den mittefrie periode er fastsat på baggrund af november og december (uge 46-49) måneds temperaturer sammenholdt med de få mitter, der er fanget i mitteovervågningen.
Vaccinationskampagnen er startet 24 juli 2008
Fakta om bluetongue og vaccinationskampagne
Korte svar på relevante spørgsmål
Vaccinationskampagne
Hvorfor
Bluetongue har bredt sig nordover fra Sydeuropa. I Danmark har vi indtil nu haft 1 tilfælde af bluetongue, som ramte i en fårebesætning. For at undgå yderligere introduktion i Danmark og forhindre spredning op i Nordeuropa er Fødevarestyrelsen og Dansk Kvæg blevet enige om
vaccinere samtlige kreaturer, får og geder i den såkaldte beskyttelseszone, idet vaccination er det eneste effektive redskab.
Målet
Målet er at vi er fri for bluetongue i nov. 2009. Så er det to år siden det sidst kendte tilfælde (det eneste tilfælde, som var i en fårebsætning).
Hvornår
Vaccinationerne forventes at starte omkring den 15. juli og forløber frem til den 30. september. Det er dog endnu ikke helt sikkert, hvornår vaccinen er til rådighed. Dansk Kvæg står for at organisere kampagnen. Der sendes brev til samtlige kvægbrugere og fåre- gedeholdere.
Hvordan vaccineres
Kvæg vaccineres to gange med ca. en måneds mellemrum. Får vaccineres kun én gang. Herefter skal der vaccineres én gang årligt til vi er fri for bluetongue.
Hvem vaccinerer
Ejeren bestemmer selv, hvem der skal vaccinere hans dyr, tager selv kontakt og aftaler tidspunkt for vaccination. Det bliver inseminører, dyrlægestuderende, kvægrådgivere og dyrlæger.
Hvem betaler
Ejeren af dyrene skal selv betale for vaccinationen og afregnes efter faktura. Dyrene skal være
indfanget, og ejeren skal hjælpe til ved vaccinationen.
EU giver tilskud til vaccinationskampagnen i 2008. Tilskuddet er ca. 23 kr. pr. kvæg, og ca. 10 kr.
pr. får eller ged. Tilskuddet forventes at blive udbetalt i starten af 2010.
Hvis en ejer i beskyttelseszonen ønsker at få vaccineret dyr i perioden udenfor vaccinationskampagnen i 2008, vil det være uden tilskud fra EU.
Zonerne
Beskyttelseszonen, hvor der vaccineres,omfatter
Fyn, Sjælland, Lolland, Falster samt de ni sydligste kommuner i Jylland, som er: Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Vejen og Åbenrå.
Overvågningszonen omfatter:
Billund, Hedensted, Herning, Horsens, Ikast-Brande, Odder, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Varde, Vejle og Århus.
Hvordan kan det hjælpe at vaccinere. Mitterne respekterer jo ikke zonerne.
Mitterne selv flyver ikke ret langt. Og da de også vaccinerer i Tyskland, vil der kun komme meget få smittede mitter til Danmark.
Der hvor risikoen ligger er i form af passiv transport af mitten. Det vil sige ved flytning af dyr, hvor der f.eks kan sidde mitter i pelsen.
Bluetongue
Hvad er bluetongue
Bluetongue er en vektorbåren virussygdom. Det vil sige, at sygdommen ikke smitter fra dyr til dyr men overføres af mitter. En undtagelse er muligheden for overførsel med sæd. Der findes 24 forskellige typer af bluetongue.
Hvem smittes
Bluetongue kan ramme kvæg, får, geder, hjorte og andre drøvtyggere.
Bluetongue er ikke farlig for mennesker. Bluetongue angriber kun drøvtyggere, og kontakt med smittede dyr udgør derfor ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.
Hvordan smitter bluetongue
Bluetongue smitter ikke direkte fra dyr til dyr. Bluetongue er en af de virussygdomme hos pattedyr, der er afhængig af at kunne opformeres i en biologisk vektor - i dette tilfælde blodsugende mitter. Sygdommen kan dog overføres med sæd.
Symptomer
Sygdommen rammer oftest får, og symptombilledet kan variere fra næsten ingen symptomer til kraftige kliniske symptomer og måske dødsfald.
Kliniske symptomer hos får kan omfatte: Gispende åndenød, væskeansamlinger i hoved, høj feber, halthed, sår på slimhinderne i mundhulen, blå tunge, øjenbetændelse og hårtab. Dødeligheden hos får varierer meget. I den aktuelle epidemi i Nordeuropa er en dødelighed på omkring 30 % rapporteret fra et af de berørte lande.
Kliniske symptomer hos kvæg kan omfatte:Væskeansamlinger i hoved, læsioner i mund- og næsehulen, savlen, næseflåd, tåreflåd, halthed og hævede røde patter. Sygdommen forløber sjældent dødeligt hos kvæg.
Får og køer, der bliver smittet i drægtigheden kan abortere eller føde deforme lam eller kalve. Andre drøvtyggere har oftest svage, uspecifikke symptomer.
Hvordan kan det hjælpe at vaccinere. Mitterne respekterer jo ikke zonerne.
Mitterne selv flyver ikke ret langt. Og da de også vaccinerer i Tyskland, vil der kun komme meget få smittede mitter til Danmark.
Der hvor risikoen ligger er i form af passiv transport af mitten. Det vil sige ved flytning af dyr, hvor der f.eks kan sidde mitter i pelsen.
02.05.2008
Vaccination mod bluetongue i Danmark på plads
Fødevareministeriet, Dansk Kvæg og Fødevarestyrelsen er blevet enige om en strategi for at hindre udbredelsen af bluetongue i Danmark ved brug af vaccine.
Parterne har netop indgået en samarbejdsaftale om hvordan vaccinationskampagnen 2008 skal forløbe og er klar til at afgive en ordre på vaccine med henblik på vaccination i den sydligste del af Danmark.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen ser gode perspektiver i aftalen.
” Der har i Danmark altid været tradition for et stærkt og konstruktivt samarbejde mellem landbruget og myndighederne, når det handler om sygdomsudryddelse og sygdomsforebyggelse. Jeg er derfor meget tilfreds med samarbejdsaftalen.”
”Vaccinationskampagnen skal nu planlægges fagligt forsvarligt, men stadig så fleksibel så den enkelte landmand er i stand til at forsætte sin daglige produktion. Såvel landbrugets egne rådgivere som de praktiserende dyrlæger kommer til at spille en væsentlig rolle, og jeg håber, at alle vil bidrage konstruktivt til forløbet”, siger ministeren.
Dansk Kvæg: Afgørende for landbrugseksport
Sygdommen bluetongue, som kan angribe kvæg, får og geder, har gennem de seneste 2 år spredt sig massivt i landene syd for Danmark. Sygdommen er speciel da den overføres af små insekter, og ikke smitter direkte mellem dyrene. Da der har været tale om en virus type, der ikke tidligere har været set i Vesteuropa, har der ikke været udviklet nogen vaccine, der har kunnet anvendes til bekæmpelse af sygdommen. Der er i dette forår omsider blevet udbudt vaccine til salg, der er virksom mod bluetongue virus type 8, den virus type der forårsagede det hidtil eneste udbrud vi i oktober 2007 havde på Lolland.
Formanden for Dansk Kvæg Peder Philipp hæfter sig blandt andet ved resultaterne af vaccination i andre lande:
”Det langsigtede mål er at få udryddet sygdommen i Danmark, for øjeblikket er det eneste effektive redskab til dette vaccination. Vi ved fra lande som Spanien og Portugal at det er muligt at udrydde sygdommen når alle, der er omfattet af vaccinationskampagnen får vaccineret deres dyr”.
”Det har været et kernepunkt for landbruget at sikre den billigst mulige måde at få vaccinationskampagnen gennemført på. Udførelsen af selve vaccinationen bliver således en kombination af økonomi og praktik. Med denne samarbejdsaftale lever Danmark op til de internationale regler på området, og fastholder dermed sit internationale ry som et land med et veterinært fagligt højt stade. Dette er afgørende ikke mindst af hensyn til den danske landbrugseksport,” siger Peder Phillip.
Hvad skal der ske nu?
Dansk Kvæg og Fødevarestyrelsen nedsætter sammen en projektgruppe, der skal varetage den praktiske del af arbejdet med at iværksætte vaccinationskampagnen. Det forventes at vaccinen er tilgængelig i slutningen af juli. Umiddelbart herefter skal vaccinationskampagnen startes.
Fødevarestyrelsen og Dansk Kvæg vil i god tid før vaccinationskampagnens start indbyde til orienteringsmøder i de berørte områder.
EU giver i år tilskud til såvel vaccinen som til vaccinationen. Dette dækker ca. 1/3 af udgifterne, de resterende udgifter vil skulle afholdes af besætningsejerne.
Yderligere oplysninger:
Dansk Kvæg: Karsten Aagaard, mobil 21 49 27 61
Fødevarestyrelsen Birgit Hendriksen, mobil 40 93 58 75
Pressekontakt.
Nicolai Schacke , pressesekretær: 33 92 20 50 / 20 91 59 01
Hvad er bluetongue?
Bluetongue skyldes et virus, der smitter til kvæg, får, geder, hjorte og andre drøvtyggere. Sygdommen smitter ikke til mennesker. Bluetongue smitter ikke direkte fra dyr til dyr, men overføres af mitter, som er små blodsugende insekter. Der findes ingen effektiv behandling af angrebne dyr. Sygdommen rammer oftest får, hvor symptomerne er gispende åndenød, væskeansamlinger i hovedet, høj feber, halten, sår på slimhinderne i mundhulen, blåfarvet tunge, øjenbetændelse og hårtab. Hos får er der i den aktuelle epidemi i Nordeuropa rapporteret om en dødelighed på omkring 30 procent fra et af de berørte lande. Sygdommen er sjældent dødelig for kvæg.
Aktuelle informationer på hjemmesiden og telefonhotline
Fødevarestyrelsen har oprettet et særligt tema om bluetongue på hjemmesiden http://www.fvst.dk/, der løbende opdateres med aktuel information og svar på de oftest stillede spørgsmål om sygdommen. Her finder man også en bekendtgørelse om restriktionszonen og et kort over, hvilke dele af Danmark, der er omfattet af restriktionerne. Ændringer af restriktionszonen bliver offentliggjort på hjemmesiden.
Fødevarestyrelsen har desuden oprettet en telefonhotline om bluetongue. Telefonerne er åbne på hverdage fra kl. 9-16 på tlf. 70 13 00 12.